At få hits på sin wordpress blog

Jeg syntes det var nemmere at få hits til bloggen med mit tidligere domæne gdg.dk og den underliggende platform, HTMLy. I hvert fald set i forhold til den nye blog kit1.dk og wordpress.

Jeg har en fornemmelse af, at wordpress og alle de plugins, som der kan installeres til at øge SEO osv, giver en negativ vækst.

Med HTMLy, som er et databaseløst CMS-system, havde jeg ikke nogen SEO-plugins eller andet. Det var helt rent og der fik jeg væsentligt flere hits og engagement fra de besøgende i form af kommentarer.

På gdg.dk brugte jeg Disqus som kommentarsystem, hvor jeg i dag med wordpress bruger det det som følger med. Kan det måske have en betydning? Vil der være en positiv effekt ved at bruge Disqus i stedet for WordPress’ eget kommentarsystem?

Det som også er blevet en større belastning er, at med WordPress og alle de plugins er der skabt et kæmpe fokus på usikkerhed. Jeg har på det halve år jeg har kørt kit1.dk haft mange tusinde forsøg på at logge ind. Forsøg på at finde huller. Og forsøg på at injecte filer ind. Alt har slået fejl, heldigvis.

Men jeg er glad for platformen wordpress, da det giver mig flere muligheder for funktionalitet og yderligere læring i hvordan sikkerheden fungerer på wordpress og hjemmesider generelt.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.